Sådan klædte Kommunen sine ledere på til den nye økonomiske styring

Sådan klædte Kommunen sine ledere på til den nye økonomiske styring

Kompetenceforløb for ledere i forløbsstyring

Kunde: Mellemstor
Periode: 2026
Ydelse: Kompetenceforløb for ledere i forløbsstyring

Resumé

Profekto gennemførte i samarbejde med  kommunen et kompetenceforløb i tre moduler for 20 ledere i helhedsplejen. Lederne arbejdede med egne tal fra første dag og forlod forløbet med en konkret månedlig opfølgningsrutine, egne SMART-mål og evnen til selv at beregne, hvad et fald i BTP eller en stigning i fraværet koster.

Udgangspunktet

Ældrelovens forløbsstyring flytter budgetansvar og økonomidialog tættere på lederne for de enkelte teams. Lederne i kommunen manglede både viden om styring af økonomien, begreberne der anvendes i den økonomiske styring og hvordan man beregner antal årsværk der er råd til og en afvigelse. Økonomi blev oplevet som noget, økonomifunktionen rapporterede på bagudrettet, ikke noget lederen selv kunne styre efter fremadrettet.

Kunden var i en situation hvor der var et økonomisk merforbrug. Men man kendte ikke de konkrete årsager vil afvigelserne og vidste dermed heller ikke præcist hvor man skulle sætte ind. Mange ledere havde aldrig selv været ansvarlig for at beregne og handle på økonomiske afvigelser.

Forløbet

  • Modul 1: Styringslogikken i forløbsstyringen. Fra visiteret tid (ældrelovsforløb og servicelov) over BTP og fremmødetid til årsværk og økonomisk resultat.
  • Modul 2: Forløbsstyring i praksis. De fem vigtigste budgetforudsætninger, beregning af den økonomiske effekt af BTP-fald, beregning af antal årsværk der er råd til, beregning af omkostninger ved fraværsstigninger og fald, og den økonomiske omkostning ved overskredne forløbstider. Modulet blev afsluttet med merudgiftsanalysens fire trin. Under modulet blev der gennemført øvelser med ledernes egne tal fra egne teams.
  • Modul 3: Målstyring og løbende budgetoverholdelse. Beregning af den fremmødetid og de årsværk, der er råd til, design af månedlig opfølgningsrutine, fastlægge SMART-mål der hvor der var afvigelser, PDCA og dialogtræning over for visitation og planlægger.

Mellem modulerne: Hjemmeopgaver med egne tal, herunder en merudgiftsanalyse pr. team, koordineret med økonomikonsulenterne.

Effekt

Effektområde Fokus Værdi
Kompetence Ledere der har gennemført forløbet Forstår ældrelovens økonomiske logikker
Styring Brug af budgetforudsætninger til beregning af årsværk og fremmøde tid der er råd til Bedre driftsstyring med færre afvigelser
Styring Formulering af egne SMART-mål for BTP, fravær og forløbstider Kan handle på en økonomisk afvigelse
Økonomi Bedre styring af afvigelser mellem visiteret og planlagt tid Reduceret merforbrug

Forankring i drift

Opfølgningsrutinen kører nu månedligt med klart ansvar mellem leder, planlægger og økonomikonsulent. Der er etableret et styringscockpit med centrale data for budgetoverholdelse. Merudgiftsanalysen bruges som fast værktøj, når der opstår afvigelser. 

Vil du høre mere?

Vil du høre, hvordan et lederforløb kunne se ud hos jer? Skriv til Christian@profekto.dk eller book 30 minutters sparring uden binding.

1672 941 Profekto