Vi har underskud, men ingen forklaring

Vi har underskud, men ingen forklaring

Vi har underskud, men ingen forklaring

Vores budgetter hænger ikke sammen, men vi kan ikke forklare, hvorfor

 

Forløbsstyringen kan ses som en sammenhængende styringskæde. Hvis der er ubalance eller manglende styring ét sted i kæden, påvirker det den samlede økonomi. Derfor er det vigtigt, at der er sammenhæng fra budgettet bliver lagt, til hjælpen visiteres, planlægges og leveres hos borgerne.

Kort fortalt består styringskæden af følgende:

  1. Budgettet tager udgangspunkt i takster og gennemsnitstid i hvert enkelt helhedsplejeforløb. Hvis beregningerne eller forudsætningerne ikke er korrekte, får det betydning for den efterfølgende økonomistyring.
  2. Visitationen skal visitere inden for den politisk fastlagte serviceramme og anvende de besluttede helhedsplejeforløb, takster og tidsintervaller. Hvis der opstår en anden fordeling mellem forløbene end forudsat i budgettet, eksempelvis at flere borgere visiteres til forløb 3 med højere gennemsnitstid end i forløb 2, så kan der opstå et merforbrug i timer og kroner.
  3. Udføreren skal omsætte den visiterede hjælp til den daglige drift. Her er det afgørende, at de 5 centrale budgetforudsætninger bag forløbsøkonomien også kan genfindes og styres i driften. Ellers bliver det vanskeligt at se, hvor og hvorfor økonomien afviger fra budgettet.

De 5 centrale budgetforudsætninger (gennemsnitstid i forløb, timepris, fravær, BTP (Brugertidsprocent) og bruttoløn for hver af de medarbejdergrupper, der er en del af helhedsplejen) kan derfor med fordel gøres eksplicitte og styrbare. De skal ikke kun bruges, når budgettet udarbejdes, men fungere som ledelsens konkrete styringsværktøjer i den løbende opfølgning på økonomien.

Endelig er data afgørende for både styring og læring. Data skal gøre det muligt løbende at følge udviklingen i tid, funktionsevne og budgetforudsætninger, så man kan identificere, hvor en afvigelse opstår, forstå årsagen og sætte ind det rigtige sted i styringskæden.

Profekto kan hjælpe jer med:

  1. at kortlægge jeres styringskæde, fra takst- og forløbstidsberegning over visitation til planlægning af helhedsplejen 
  2. at understøtte genberegning via vores velafprøvede beregningsark til timepris og forløbstider 
  3. at understøtte arbejdsgangene i hele styringskæden med fokus på styring og faglighed, så der skabes sammenhæng fra visitation til drift 
  4. at afklare, hvilke data der er nødvendige for at understøtte den faglige og økonomiske forløbsstyring
  5. at understøtte arbejdet med data, så det bliver synligt og en integreret del af hverdagen 
  6. at uddanne jeres ledere, visitatorer og planlæggere i brug af ældrelovens 5 budgetforudsætninger, så de kan anvendes i den daglige styring

Er dette interessant for dig?
– så kontakt os her

1774 887 Profekto