Pleje.dk går i lufen i 1. kvartal 2024. 



I dag er det svært for ældre borgere og deres pårørende at få et overblik over, hvem der leverer hvilke plejeydelser i deres kommune og til hvilken borgeroplevet kvalitet.

Den udfordring løser Pleje.dk!

 

Hvad viser Pleje.dk?

Pleje.dk viser, hvem der kan levere plejeydelser i landets kommuner. Når en borger søger på en bestemt by eller kommune på platformen viser pelje.dk hvem der leverer plejeydelser i den fremsøgte kommune og til hvilken kvalitet. 

 

Hvordan vises den enkelte leverandør af pleje?

Både kommune og leverandør af plejeydelser får vist hvilke ydelser de leverer og som privat leverandør bliver det vist hvilke kommuner du har en aftale med som frit-valgs-leverandør.

Hver leverandør af pleje kan på pleje.dk vise hvilket fokus, som de har i deres daglige pleje.


Det bliver dermed tydeligt om en leverandør prioriterer at levere plejeydelser til tiden, om at det er det samme team, der kommer i borgerne hjem eller om man gerne vil understøtte den ældres indflydelse på den pleje der leveres.


Alle plejeleverandører får vist hvilken borgeroplevet kvalitet som de leverer plejeydelser med samlet og fordelt på seks vurderingsparametre. 

 

Hvordan fungerer kvalitetsvurderingerne?

Kvalitetsvurderingerne bygger på nationale og internationale standarder for måling af borgeroplevet kvalitet, når borgere skal vælge og modtage pleje.


Pleje.dk anvender seks kvalitetsparametre. Udvalgte kvalitetsparametrene indgår allerede i dag i de nationale kvalitetsundersøgelser eller i internationale undersøgelse af borgeroplevet kvalitet. Kvalitetsparametrene er testet sammen med leverandører og brugere for at sikre, at de er anvendelige og let at forstå.


De seks parametre er:

  • Borgerens samlet tilfredshed
  • Borgerens indflydelse på plejen
  • Borgerens oplevelse af at det er de samme medarbejdere de møder
  • Borgerens oplevelse af at få besøg til aftalt tidspunkt
  • Borgerens oplevelse af at blive mere selvhjulpen
  • Borgerens oplevelse af om plejen leveres med værdighed

 

Borgerne afgiver deres vurderinger på Pleje.dk. Herefter kvalitetssikres vurderingerne af pleje.dk om den afgivne vurdering er fra en borger, der har modtaget den vurderede ydelse af den vurderede kommune eller leverandør. Det er vigtigt for Pleje.dk, at vurderingerne er troværdige, da borgerne trygt skal kunne vælge plejeydelser ud fra vurderingerne på pleje.dk.

 

 

Hvordan tegner man abonnement som leverandør eller kommune på Pleje.dk?


Et abonnement på Pleje.dk indeholder som standard:

  • en opstartspakke til indsamling af anbefalinger
  • en standardprofil som indeholder visning af en ydelse, tekst om virksomheden, logo, fokusområder m.m.
  • en løbende automatisk indsamling og validering af anbefalinger og kvalitetsvurderinger på de seks parametre
  • en kvartalsrapport med information om besøgende og et overblik over de kvalitetsvurderinger, der er afgivet
  • en henvendelsesformular eller oplyst telefonnummer efter eget valg


Pleje.dk udbyder tre forskellige abonnementspakker, der afhænger af antallet af kommuner, hvor man som leverandør skal vises eller hvor mange medarbejdere man beskæftiger.

 

Ønsker du yderligere information om hvordan en abonnementsmodel kan se ud for dig og din virksomhed eller kommune, sætter vi gerne et møde op med dig.

 

Hvordan får jeg yderligere information?

For yderligere information send gerne en mail til info@pleje.dk.


Du kan også vise din interesse på www.pleje.dk og tilmelde dig vores nyhedsmail


Pleje.dk - Danmarks nye søge- og kvalitetsplatform for plejen

ORGANISERING AF SELVSTYRENDE TEAMS I HJEMMEPLEJEN 


Inspiration fra Danmark

På denne side finder du inspiration til organisering af faste teams i hjemmeplejen. Inspirationen kommer fra allerede gennemførte projekter i Danmark.


Inspration af Buurtzorg - Holland

På denne side finder du inspiration til organisering af plejen med afsæt i Hollandske Buurtzorg. 



HVORDAN KAN PROFEKTO HJÆLPE?

PROJEKTLEDELSE

Udvikling af rammerne for faste teams i plejen og den efterfølgende implementering og forandringsledelse er en stor opgave.


Vi kan hjælpe jer gennem processen med kompetent projektledelse og tilføre viden undervejs.

VIDEN

Der er et stort behov for viden om, hvad der virker og hvad der ikke virker, når man skal igang med at forandre. At stå på den rigtige viden kan være det, der gør forskellen mellem succes eller fiasko.


Vi  kan tilføre jeres projekt viden, som gør, at I kommer hurtigere i mål.

FACILITERING

Forandring kræver en stor grad af inddragelse af alle dem, der skal bidrage til at skabe det nye. Det gøres bedst gennem workshops.


Vi kan hjælpe jer med at facilitere workshops, der aktiverer viden fra jeres egen organisation og fra andre kommuner.

INSPIRATION FRA DANMARK

HVIDBOG

Hvidbogen indeholder  en oversættelse af Buurtzorg til dansk kontekst. Oversættelsen er gennemført i forbindelse med opstart af projektet "Mere Værdig Hjemmepleje" i Syddjurs Kommune.


Oversættelsen er udarbejdet af Thomas Karlsson og Christian Braad, som er knyttet til projektet som eksterne rådgivere samt Rikke Høegh Jensen, der er udviklingskonsulent i Syddjurs Kommune og Sofie Lykke Sørensen, der er dataspecialist i Syddjurs Kommune.


Oversættelsen bygger på en række forskellige kvantitative og kvalitative datakilder. Oversættelsen bygger desuden på tæt dialog med den hollandske hjemmepleje, Buurtzorg, herunder stifteren og nuværende CEO, Jos de Blok, da et mål med projektet er at skabe en borgervendt helhedspleje, inspireret af Buurtzorg.

Business case for faste teams

Samlet model der kan regne udgifter og gevinster

Står din kommune i en situation, hvor ældreplejen ikke er bæredygtig i det lange løb og I derfor har behov for en omlægning af plejen?


Hvis det er tilfældet, så har din kommune behov for at få udarbejdet en business case, som giver jer svaret på, hvilken situation som I kommer fra, hvilke mål som I gerne vil opnå og dermed også hvor dyb en omlægning og dermed forandring, som I skal i gang med.


Business casens beregninger vil vise jer, hvad der skal til for at gevinsterne bliver større end udgifterne, når I implementere faste teams i plejen.



Profekto har udarbejdet en samlet regnemodel for business cases i faste teams i plejen. Vi holder gerne et møde med jer, hvor vi sammen kan udarbejde et første bud på en business case for jeres projekt.


Det gør vi helt gratis. Kontakt os for et møde

Målstyring i plejen

Skab synlighed om data fra dit styringscockpit i de tværfaglige teams

Skal der skabes resultater med faste tværfaglige teams, er det vigtigt, at de enkelte teams begynder at arbejde med data.


Profekto anbefaler, at I gennemfører følgende trin:


  1. Målsætning - Oversæt jeres målsætning til konkrete mål i et styringscockpit
  2. Kompetenceudvikling - Uddan medarbejdere og ledere i målstyring
  3. Datafangst - Etablere data til styringscockpittet
  4. Eksekvering - Gennemfør de fem beskrevne indsatsområder i faktaarket om målstyring


PARAT TIL SELVSTYRRENDE TEAMS?

Bliv parat til faste selvstyrende teams i plejen

Der er særligt 3 dimensioner, som er vigtige at tage fat på, når man skal i gang med at arbejde med faste selvstyrende teams.


De tre dimensioner er:

  • Ledelse og organisering
  • Kultur og kompetencer
  • Styring og systemer


Test hvor parate jeres organisation er ift. at arbejde med faste selvstyrende teams.


Læs mere om de tre dimensioner og hvordan I kan blive parate til forandringen.


STØRRELSEN PÅ ET FAST TEAM?

SÅDAN FASTLÆGGER DU DEN!

Der er mange meninger om, hvor stort et fast team i plejen skal være. Det er helt naturligt, da teamets størrelse afhænger af mange faktorer.

 

Den vigtigste og mest afgørende faktor er, hvilke mål det faste team skal arbejde efter. Forskellige mål fører naturligt til forskellige teamstørrelser.

 

Når vi i Danmark skal fastlægge den rigtige teamstørrelse, så bliver det afgørende, dels hvilken betydning de forskellige parametre har i jeres kommune, dels hvilken vægt I tillægger de tre sæt af parametre. De tre parametre er: målsætningsparametrene, leveranceparametrene og indflydelsesparametrene.

 

I artiklen nedenfor kan du læse mere om, hvordan I kan komme frem til den rigtige teamstørrelse. Artiklen bygger på erfaringer opnået i løbet af 2021 fra bl.a. Syddjurs Kommune, Københavns Kommune, Haderslev Kommune og Ikast-Brande Kommune samt fra dialoger med og materiale fra Buurtzorg i Holland. Forfatterne har selv i 2021 været rådgivende og udførende konsulent for Syddjurs Kommune.

PROGRESSIONSBASERET STYRINGSMODEL

6 TRIN TIL MODENHED

Den progressionsbaserede styringsmodel er designet med afsæt i, at det decentrale ledelsesrum skal styrkes for at skabe mere værdi for borgerne (borger- og helhedsfokus).


Modellen afspejler progressionen som en del af den effekt, der skal leveres af de (selvstyrende) teams, der leverer SEL og SUL ydelser til borgeren. Den primære effekt som styringsmodellen belønner, er den øgede selvhjulpenhed (progression) for den enkelte borgere. Sekundære målsætninger er at understøtte den øgede selvbestemmelse for borgerne, en større kontinuitet i de medarbejdere, der kommer hos borgeren og en øget trivsel for medarbejderne i det daglige arbejde. 

PROGRESSIONSBASERET STYRINGSMODEL I PRAKSIS

DOKUMENT OM STYRING I PRAKSIS

Læs om den progressionsbaserede styringsmodel i praksis


Den progressionsbaserede styringsmodel er implementeret i flere faste selvstyrende teams (borgerteams) i Syddjurs Kommune som led i projekt ”Mere værdig pleje”. Hvert borgerteam leverer hjemmepleje og hjemmesygepleje til en gruppe af borgere. Modellen tager det bedste fra den aktivitetsbaserede styring og den rammebaserede styring og forener de to i en ny styringsmodel kaldet progressionsbaserede styring. En styring, der er en ny fleksibel tilgang til BUM-modellen, der fremmer rehabilitering, borgerens selvbestemmelse og brug af medarbejdernes faglighed, i den daglige dialog med borgeren.


Modellen fastlægger hvert borgerteams indtægtsgrundlag. Borgerteamet har inden for indtægtsgrundlaget selv medansvaret for at styre deres udgifter til bl.a. løn og vikarer. Borgerteamet er således selv ansvarlig for, at indtægter og udgifter løbende balanceres.


Med afsæt i den progressionsbaserede styringsmodel har borgerteamet fået overdraget ansvaret for løbende at justere i borgerens ydelser, herunder den tid, der anvendes i dagligdagen. Det kan ske, uden at der skal ske godkendelse af visitationen. Dermed har borgerteamet en udbredt grad af selvstyring ift. den pleje, der gives til borgerne, og er samtidig ansvarlig for, at borgeren når de mål, der er fastlagt for borgeren.


God læsning!

NYE ROLLER, NY ADMINISTRATION

SUCCES KRÆVER FORANDRING

Med etableringen af en ny organisering med faste selvstyrende teams, sker der en ændring af roller og ansvar i organisationen. Det har også betydning for den administrative understøttelse.


Ledelsesrollen ændrer sig fra at være delt mellem at understøtte med administrative opgaver og faglige opgaver, til i overvejende grad af være faglig. Det medfører, at administrative opgaver, der har været løst af en teamleder eller områdeleder, placeres direkte i teamet, hvis opgaverne har en direkte sammenhæng med den daglige pleje, eller i et fælles back office.


Back office skal understøtte borgerteamet i at udføre deres opgaver over for borgerne bedst muligt. Back office’s eneste eksistensberettigelse er derfor som udgangspunkt, at det ”gør livet nemmere” for medarbejderne i hvert plejeteam.


Back office-funktionen skal designes med et skarpt fokus på denne funktion. Den skal således opbygges ud fra en 360 graders vurdering af, hvad et plejeteam vil have brug for i forhold til fx:


  • Løn- og personaleadministration
  • Planlægning
  • Dokumentation
  • Økonomistyring
  • Vikarbrug


Som udgangspunkt vil der skulle være ét, fælles back office, som supporterer alle plejeteams.


5 gode råd til undersøttelse af teams

SUCCES KRÆVER DET RETTE HOLD

Med etableringen af en ny organisering med faste selvstyrende teams, sker der en ændring af roller og ansvar i organisationen. Det har også betydning for den administrative understøttelse.


For at understøtte det faste selvstyrende team opstår der behov et stort behov for en administrativ understøttelse af hvert team. Der skal bl.a. leveres støtte til styring af økonomien, ressourcer, planlægning, rekruttering og den faglige kvalitet. Der er en stor risiko for at mange kommuner ender med ikke at få den succes med serviceenhedens etablering, som det blev formuleret og kommunikeret i begrundelsen for serviceenhedens etablering.


Neden for finder du 5 indsatsområder, som der dels er opsamlet gennem snart 20 år inden for etablering af fælles serviceenheder, dels er opsamlet gennem de afprøvninger af faste selvstyrende teams, der allerede er i gang. 

Det er indsatsområder, der er tænkt som gode råd, som vi glæder os meget til at dele med dig.


INSPIRATION FRA BUURTZORG

FILOSOFI OG PLEJEMODEL

Buurtzorg er en privat non-profit organisation etableret i Holland i 2006. Virksomheden yder hjælp til 80.000+ borgere og beskæftiger 10.000 ansatte i 24 lande. Buurtzorg har bl.a. været i en svensk kommune i 10 år.


Læs mere i dokumentet nedenfor om:


  • Buurtzorgs filosofi
  • Buurtzorgs plejemodel

BUURTZORG I DANSK SAMMENHÆNG

IMPLEMENTERING I DANMARK KRÆVER TILPASNING!

I dette dokument kan du blive klogere på, hvor Buurtzorg-filosofien kan inspirere udviklingsarbejdet i Danmark og hvordan Buurtzorg adskiller sig fra en dansk sammenhæng.


Læs mere i dokumentet neden for om:


  • Hvor kan tankegodset fra Buurtzorg være med til at gøre en forskel i den danske pleje?
  • Hvor afviger Buurtzorg fra danske forhold?

EKSPERT I IMPLEMENTERING AF SELVSTYRENDE TEAMS

CHRISTIAN BRAAD


Christian har arbejdet med udvikling og drift på social-, sundheds- og ældreområdet i gennem mange år. Senest med udvikling og implementering af faste selvstyrende teams i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Syddjurs Kommune.


Han har stor indsigt i, hvordan man skaber de bedst mulige sammenhænge mellem styring og organisering samt administrativ understøttelse heraf, så man bedre opnår de effekter man ønsker.